FMBK Bestyrelsesmøde mandag den 22.07.2024 kl.19:00
Deltagere:
Bent Arper Jensen
Mette Hendrich Junkov
Poul Erik Hansen
Niels Krebs
Johnny Jeno
1: Indførslen af betalingsstrøm på blot 3 broer blev drøftet. Alle på bro 1 til 3 betaler nu for brug af strøm mens resten af havnen blot betaler som hidtil gennem den årlige lejeafgift. Bestyrelsen blev enige om at sende en klage over denne forskelsbehandling til bestyrelsen i AMBA. (det er sendt)
2: Kandidater til bestyrelsen i AMBA’en skal vælges på vores næste generalforsamling.
3: AMBA’en ønsker at alle lejekontrakter for foreningerne i havnen skal bringes up-to-date. Og man kan ikke finde en lejekontrakt på vores klubhus der er underskrevet. Mette undersøger nærmere. I princippet bør en sådan være tinglyst som hæftelse til skødet på havnearealet.
4: Mobile Pay har ændret deres system, hvorfor hverken Mette eller Bent nu har adgang til at se hvem der indbetaler via Mobile Pay. Bent skal oprettes igen, hvorefter han så kan oprette Mette.
5: Ingen aner hvem der har nøgler og dermed adgang til klubhuset. Det blev besluttet at vi skal have et nyt system sat op med adgangskontrol. Johnny sætter dette i gang. Det kommer til at koste klubben ca kr 10.000.
6: Dag dato har klubben 144 aktive medlemmer plus 64 partnere/ægtefæller. Det er uvist hvor mange der rent faktisk stadig er medlemmer af AMBA’en eller har båd på anden vis. Bestyrelsen vil gerne have disse oplysninger fra medlemmerne.
7: Der stå et køleskab på 1 sal der er i brug og forbruger en del strøm da det er gammelt. Det undersøges hvem der ejer dette og vi vil bede ejeren om at fjerne det.
8: Klubhuset er lånt ud til Luffeklubben d 6-8. sep.
9: Ukrudt rundt om klubhuset er blevet fjernet én gang, men gror stadig. Bent tager kontakt til en gartner for et tilbud på rydning.
10: Loftet på1 sal skal ryddes for alle private ting inden 1. september, så der kan dannes overblik over hvad klubben har og hvordan det eventuelt kan bruges. Ikke afhentede ting vil blive smidt ud eller afhændet på anden vis.
11: Arbejdsdag/Hoveridag 21.september
Bestyrelsen gik bygningen igennem og har følgende prioriteter:
Terrassen på 1 sal mod nordvest: gulvet skal tages op og lægges på nye strøer. Samtidig skal vi forsøge at lokalisere en utæthed hvor vand kan komme ind.
Tagrende samt nedløb skal renses ud mod kanalen
Oprydning 1 sal
Maling af hussider mv: køb maling ca 20L svenskerrød i jem & fiks samt afdækning og pensler. Vi har hvid maling til maling af vinduesrammer (nogle af dem)
Opsætning af loftlys samt stikkontakter på 1. sal