Referat B-møde, 2. november 2025 kl 15.00 i klubben
Nyt fra formand
Nyt fra kasserer / regnskab, budget
Nyt fra AMBA
Indlæg fra gæst
Udlån af klubhuset til fællesspisning
Aktiviteter omkring Jul/Nytår
Eventuelt
Deltagere: Mette Niels Johnny Bent Rasmus Kim.
1. Nyt fra formand
Bent fortæller om stativer og kranbil der nu er blevet ’forbudt’. Først meddelte Ravn at det var OK at få en kran til at tage både op en lørdag. Men det blev efter AMBA bestyrelsesmøde afvist. Steen Hasselriis ville så tale med Bent på kontoret. Men det har Bent sagt han ikke ville, da han ønsker at have kommunikationen på skrift.
2. Nyt fra Kasserer/Regnskab Budget
Vi har flere indtægter end budgetteret. Det skyldes udlejningen af klubhuset. Udgifter holder sig også pænt indenfor rammerne. Vi har fået en del nye medlemmer i 2025, men også en del der er udmeldt, fordi de har afhændet deres både og prøver at sælge deres andele.
Vi har ca. 125 andelshavere som medlemmer af FMBK af 420 mulige andelshavere i havnen. Dvs ca 1/3.
3. Nyt fra AMBA
Kjeld Nielsen har trukket sig fra AMBA-bestyrelsen grundet sygdom.
Johnny har foreslået AMBA-bestyrelsen at vi købte en ny sublift, da det samlet set ville være mere økonomisk for andelshaverne. Der er også spurgt ind til hvorfor har man ikke har taget Fredericia med på råd, som har en mangen til vores. Forslaget blev sat til side pt fordi man vil evaluere på kran etc. først.
Der er pt købt stativer for omkring 600.000 kr… dvs 40-45 stk. Det bør tages op på generalforsamlingen, hvorvidt der skal købes flere. Pt bør det stoppes fordi vi ikke har penge i kassen til dette. AMBA-bestyrelsen – eller Ravn har lånt en vogn til at køre både i de nye stativer af Lynæs havn. Det er tanken at købe den til næste år for omkring 300.000 kr. Alt i alt penge som ikke er til rådighed – men skal lånes – og betale dyre renter.
Officielt er Motorbådsklubben nu af AMBA-bestyrelsen udråbt til at være ’brokke-hovederne’. Vi klagede over at bådene blev sat alt for tæt… så var vi brokke-hovederne. Indtil nogen fra sejlklubben også gjorde opmærksom på problemet….så kunne man godt ændre på afstandene så der nu skal være 1.20 meter mellem bådene. Hvordan man får flyttet alle rundt og hvem der har ansvar for dette, melder historien ikke noget om.
I stedet for at kalde os ’brokke-hoveder’ burde man glæde sig over at nogen er så engageret i at få havnen til at køre på bedste vis at man også påpeget ’fejl og mangler’ i forvaltningen af havnen og samtidig også har forslag til hvad man kan gøre.
4. Indlæg fra Gæst
Ken fra KRAM kom og fortalte om nogle ideer og aktiviteter som kunne sætte havnen i et bedre lys for gæstesejlere og andre. I den forbindelse inviterer KRAM til fællesspisning den 27/11 så vi her kan have en brainstorm omkring hvad vi kan og vil.
Vi har flere ideer og skal undersøge vores tilladelser – hvor mange der må være i klubhuset f.eks 50 og andre regler for hvis vi skal afholde aktiviteter i klubhuset. F.eks: Sommer musik, gris og øl i klubben – i samarbejde med KRAM – alle er velkommen. Bent finder ud af det.
5. Forespørgsel om lån af klubhus
Per Møller har forespurgt om lån af klubben uden betaling til et gule ærter arrangement for hans grønlandske vennekreds. Per ville så lave gule ærter til alle medlemmer, som kunne sidde i billardlokalet, men selskabet/vennerne ville sidde i det store lokale. Det er ret svært at sige om det er et arrangement: gule ærter, som vil være et tilløbsstykke for medlemmerne. Vi har tidligere bestemt at huset ikke kan udlejes halvdags til et mindre beløb. Og bestyrelsen besluttede derfor at Per er velkommen til at leje klubben på alm vilkår, hvis de vil afholde deres arrangement her.
6. Aktiviteter omkring jul/nytår
Vi julepynter klubhuset den 30. november 2025. Vi har allerede en del til op pyntningen, men vil købe juletræ.
Derudover skal vi have en gennemgang af elinstallationerne i klubhuset. Nogle kontakter virker ikke, en ventilator står bare og kører, lyset på terrassen kan ikke tændes etc.
Lørdag den 13. december sejler Ro-Kajak klubben Luisa optog. Vi sørger for Gløgg og æbleskiver i klubben i lighed med sidste år. Mere om det når tiden nærmer sig.
Næste møde søndag 30.11.2025 kl. 15.00
Tak for ro og orden