Invitation fra Frederiksværk Fjordbad 365

Kære foreninger på Havnen,

I Frederiksværk Fjordbad, FF365, elsker vi at bade – ikke kun at dyppe tæerne, men også at svømme. Denne glæde vil vi gerne dele med så mange som muligt. Derfor tilbyder vi ugentlig instruktion på forskellige niveauer – fra dem, der endnu ikke er fortrolige med vandet, til dem, der allerede kan svømme, men gerne vil blive bedre. Måske vil du lære crawl, eller forbedre din brystsvømning? Med støtte fra “Bevæg dig for Livet” har vi uddannet fire instruktører, som hver tirsdag hjælper alle deltagere. 

At kunne bevæge sig trygt i vandet er tæt forbundet med sikkerhed, som er en vigtig del af vores tirsdagsvømning. Om fredagen har vi fællessvømning, hvor vi nyder sikkerheden og glæden ved at svømme sammen.

Vi er sikre på, at der blandt medlemmerne i de øvrige foreninger på Havnen er flere, som gerne vil være med.

Derfor inviterer vi jeres medlemmer til at deltage i vores svømmeinstruktion hver tirsdag kl. 17:30 og fællessvømning hver fredag kl. 17:30. Det foregår ved vores saunabygning på Bro 0. Kom gerne lidt før, så I er klar til at gå i vandet kl. 17:30. Vi har våddragter, havtasker, og badehætter som vi låner ud til svømmerne.

Måske har nogle af jer allerede hørt latter og glade stemmer ved Bro 0 tirsdag og fredag aften? Egentlig er det, det handler om: at have det sjovt og hyggeligt sammen, mens vi bliver bedre til at bevæge os i vandet og dermed øger sikkerheden. Vi glæder os til at se mange af jer.

Bedste hilsener

Frederiksværk Fjordbad, FF365

Se eventuelt mere om FF365 ved klik her.